4 minutters indlæg til borgerbudgetter 2015

4 minutters indlæg til borgerbudgetter fra Faaborg Lokalråd

Tak for at jeg må bruge 4 minutter af jeres tid og for en god udviklingsplan, som Faaborg Lokalråd lægger sig tæt op af i sit profilarbejde. Nu mødes vi her om borgerbudgetter, så jeg skal da love for at skeen er blevet taget i den anden hånd.

Vores projekt hedder Gå eller cykel dig sej på Faaborgegnen. Projektet har vi udviklet over flere år.

Faaborg Lokalråd mener, at hvis nogen skulle kunne beskrive Faaborgs og Faaborgegnens profil så måtte det være os, der bor her, os der kan mærke de herligheder vi er så stolte af at ha’ her.

Vi har en presse, som med stor opfindsomhed arbejder konstruktivt med – dejligt.

Faaborg Lokalråd har længe haft gå og cykelture på dagsordnen.
For at få synliggjort det skal vi have vores hjemmeside 5600faaborg.dk til at spille sammen med vores playliste til gå dig sej vi hjælper dig på vores YouTube kanal og Facebook grupper. Det er et stort arbejde, men det skrider da fremad.

Når vi skal beskrive gå og cykelture er der brug for særligt udstyr. Det fik jeg at mærke for nogle år siden, da jeg gik med på en vandretur gennem 10.000 år på 1,5 time. Jeg havde et kamera som ikke kunne bruges til opgaven.

Hvad gør man så.
En dag kom der med posten en brochure fra Friluftsrådet til Faaborg Lokalråd. Den sendte jeg rundt til bestyrelsen. Promte kom der bud fra Joan Andreasen. Vi kunne måske udvikle gå og cykelture – samt udflugter om Jørgen Brahe til Hvedholm. Vi blev hurtigt en projektgruppe bestående af Frants Andreasen, Joan, Ninna, Inger Birkemose og undertegnede. Vi søgte, men alle penge var brugt.

Året efter fik vi samme brochure. Så tog Ninna affære, hun syntes vi skulle søge penge til projektet Gå dig sej vi hjælper dig, som henvender sig til ældre gangbesværede. Projektgruppen var nu – Ninna som tovholder, Joan, Inger og undertegnede.
Sammen med Morten fra Photocare fik vi sammensat dette kamerasystem, det opfylder alle kravne til opgaven.
Det ser ikke ud af ret meget, men det optager film med fremragende lyd endog film i det nye 4k format. Der er desuden en blandingsboks så der kan bruges 2 mikrofoner.

Vi søgte 37.800 kroner, som vi fik. Projektet er slut men vi er en ½ snes mennesker der fortsætter gåturene hver fredag formiddag på Danmarks bedste Motionsrute. Det nye kamerasystem har jeg fået grundigt afprøvet med ca 15 timers optagelser, som skal redigeres til 5 minutter film om projektet.

Med det nye projekt Gå eller cykel dig sej på Faaborgegnen ønsker vi på samme måde at finde og beskrive med ord og billeder 20 gå og cykelstier. Vi gør det gerne sammen med lokalrådenes ildsjæle. Andre der har gode ideer kan også henvende sig.

Jeg vil også takke Else Garde Christensen for hendes deltagelse med ideer til brochuren og plakaten mm.
Tak til Lisbeth Kaare og Kai Hansen for deres profileringsbidrag.

Sidste nyt: Vejdirektoratet anlægger 800 km cykelsti i Syddanmark. Hvad betyder det for vores projekt. Det undersøger vi.