Kultur i Faaborg

Ninna Sloth Lunds  noter fra Ældresagens kulturtemadag i Hjallelse

 
“Kultur på recept”  Kellermann, projektleder, Nyborg (og andre steder) 2.1 mio fra Satspuljen via Sundhedsstyrelsen. Pjece, forsøgsperiode 3 år, resultat 2020?
Metode: fristed og fællesskab og fortælling ( det hele menneske).
For stressramte, mild angst og depressioner. Samarbejde mellem sundhedsafdel. og jobcenter. Eet af kursuserne er kun for mænd. Hvert tilbud varer 10 uger, 3xugl. i 3 timer. 
 
 
Folkeoplysning: Søren Ole Petersen, ÆLSs formål har intet om folkeoplysning 
Professor Ole Kaarsgaards def. af folkeoplysning:
Både de fælles aktiviteter og oplevelser omkring et fælles mål 
 
Litteratur på recept, Mai Skydt Villadsen, FMK, målrettet f.ex. enkemænd osv 
Læseklubber vedr. f. eks. frustrationer ang. Familierelationer m.fl. uden at det kommer til at handle om een selv. En god start kan være at begynde med at drøfte anmeldelserne. 
Biblioteket kan pakke en bogpakke og bringe den ud samt tilbyde en mdl. samtale om bøgerne 
 
Film, Tina Veng Basse, Nr. Åby, har aften forestillinger og særforestillinger også med bogudleveringer for læseklubber, Kirkebio, Samarbejde med Lokalhistoriske Arkiv som viser gamle foto
 
Lars Lindeholm, chef Frivilligafdl. :
 kun 11%  af medlemmer angiver tilbuddene som årsag til indmeldelse, selvom ml. 72-79% af befolkninger kender ÆLSs tilbud 
 73.000 arrangementer årligt, hvor medlemmer er såvel konsumenter som producenter, 1.276 tilbud om film, stavgang, sprog, foredrag m.m
17.078 motionsaktiviteter, billige, giver samvær og nærvær, såvel formiddag som eftermiddags tider
Tips til at være gode værter: bordplan, begynde med en sang, tilbyde samkørsel, lægge aktiviteter i mindre byer
Vedr. Spis sammen: huske ved tilmelding at spørge om de evt. kan tage en eller flere ekstra med i bilen, minus faste pladser!, een ved hvert bord er “ansvarlig” for værtskabet både ved ankomst og afgang 
 
Professor Johs. Nørregaard Frandsen: SDU: 
 
Kultur: at gøre noget
              at ville noget 
              at kunne noget
Tilsammen udgør/ bliver det til værdierne 
som efter nederlaget i 1864 i de ca. 2000 Forsamlingshusene, der af staten opførtes som steder, hvor man ‘kunne træne legemet og sætte geværet sammen’ af befolkningen blev vendt til centrum for fest, gymna, diletant scener, div. spil, foredrag, syng- sammen m.m. Denne kultur blev grundlaget for værdi-opbygning. I forsamlingshusene åbnedes for nye ting og for verdenen. 
(Når der i dag går 1 menneske i Det Kgl. teater går der ca. 25 mennesker til møder i Forsamlingshusene ( Kulturmini)). 
 
Kultur er både proces og produkt 
 
Kulturskabelse “building” i 1700 tallet var for de højere klasser i byerne, ved indgangen til 1800 tallet ( Grundtvig, Kold) foregik folkeoplysning på landet
2%bor da i byerne 98% på landet, siden er der foregået stor udveksling mellem by og land og hermed af fællesskab og værdier ( i dag bor ca. 55 % i byer 45% på landet ifgl. TV2, sept. 2016).